Prøvetræning

VI STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE DIG

Det praktiske

Der er mulighed for at få én gratis og uforpligtende prøvetræning. Aldersgrænse for at træne i klubben er min. 15 år.

Mandag kl. 18.00-19.30 eller onsdag kl. 18.00 -19.30.
Mød op 15 minutter før træningsstart.

Medbring løstsiddende tøj, indendørssko og en drikkedunk med vand. Det er ikke nødvendigt at bestille tid – du møder bare op.

Når du ankommer til  klubben, spørg da efter en instruktør ,og vil du blive guidet til Ving Tsun lokalet.

Påklædning

Den korrekte Ving Tsun uniform består af sorte træningsbukser eller sorte shorts, indendørssko samt en klub T-shirt.

Den personlige hygiejne skal være i top til træning. Derfor anbefales det at købe to t-shirts, så man kan have en ren t-shirt på til hver træning.

Klubbens t-shirts med logo kan købes her: DVTF-WEBSHOP 

1. Tryk på indkøbskurven i højre hjørne.
2. Tryk på klub login.
3. Indtast brugernavn og password.
Brugernavn: VingTsun
Password: VingTsun
 

Udstyr

Det er vigtigt at anskaffe sig et par sparringshandsker. Derudover er det en fordel at have tandbeskytter, skridtbeskytter og benskinner.

Sådan foregår træningen

Vi træner alle samtidig, uanset køn, alder og Ving Tsun niveau.
Nogle gange foregår træningen i små grupper af elever med samme niveau. Andre gange træner vi sammen på tværs
af alle niveauer.

En kort dokumentar om Ving Tsun, med Sifu David Peterson

Træningen består af følgende elementer

Former

I Ving Tsun har vi seks former. De fire første former er våbenløse former, de to sidste former er våbenformer; én med knive og én med en langstok.

Det første år af din træning vil du stifte bekendtskab med de to første våbenløse former, Siu Nim Tau og Chum Kui.

De to former indeholder til sammen 90% af Ving Tsun’s teknikker og teorier.

Solo øvelser

I starten af din træning vil du komme til at træne spark, slag og benarbejde uden en træningspartner.

Partner øvelser

En stor del af træningen bruges på div. partnerøvelser. Her lærer du at omsætte teori til praksis.

Energien i øvelserne tilpasses den enkeltes niveau. I starten foregår øvelserne langsomt, stressfrit og roligt, så begge parter langsomt kan indlære de nye bevægelsesmønstre og udvikle selvkontrol.

Sparring

Du vil langsomt blive introduceret sparring.
Sparring er ikke kamp! Sparringen køres med fuld kontrol, og intensiteten tilpasses efter elevens niveau.
Selvkontrol er i fokus, det gælder både mentalt og fysisk.

Ved regelmæssig sparring udvikler man en høj stresstolerance. Man lærer at performe og træffe rigtige valg under pres. Man vil på sigt opleve at ens evne til stresshåndtering under sparring vil have en afsmittende virkning på ens adfærd i pressede situationer uden for træningslokalet. Det skyldes, at kroppens respons på stress er det samme, hvad enten man træner sparring, skal til en jobsamtale eller skal bestå en vigtig eksamen.

Styrke og konditionstræning

For at udvikle kraftfulde og hurtige slag og spark er det nødvendigt, at man træner på plethandsker, slagpuder og sandsæk.

Der bliver også trænet deciderede styrketræningsøvelser, som armbøjninger, benbøjninger, mave- og rygøvelser.

Udstrækning
Ving Tsun kræver ikke stor smidighed. Den udstrækning vi laver, er primært rettet mod bryst, skulder, ryg og baglår.

Spørgsmål?

Hvis du ikke har fået svar på de spørgsmål du har inden træning, så kontakt os per mail eller telefon. Du kan også møde op i klubben indenfor træningstiderne, og tage fat i en af instruktørerne, så vil vi forsøge at svare dig.