Vores historie & Om os

Klubbens instruktører

Morten Ibsen, Chefinstruktør
Christian Wolff Andersen, 7. DVTF-Mestergrad (ansvarlig for klubbens kamphold)
Mikkel Persson, 5. DVTF-Mestergrad
Bjarne Kirknæs, 3. DVTF-Tekniker
Michael Conradsen, 2. DVTF-Tekniker
Kenneth Møller, 3. DVTF-Tekniker
Ole Egholm Petersen, 3. DVTF-Tekniker
Jim Kay 1. DVTF-Tekniker

Sifu Morten flankeret af hans to ældste elever – Sifu Mikkel (tv) og Sifu Christian(th)

Ving Tsun fra Hong Kong til Odense

Yip Man og Wong Shun Leung
Det system, der undervises i Ving Tsun Odense, er Wong Shun Leung Ving Tsun (WSLVT). Wong Shun Leung (8 Juni 1935 – 28 Januar 1997) voksede op i Hong Kong, hvor han blev elev af den legendariske Ving Tsun Mester, Yip Man – og bliver af mange betragtet som en af de absolutte bedste af Yip Man´s elever.
Den verdenskendte filmstjerne Bruce Lee (Li Jun Fan) var blandt de elever, som Wong Shun Leung underviste.

David Peterson
David Peterson var elev af Wong Shun Leung. David har i WSL-kredse fået tilnavnet  “The Blue Print of Wong Shun Leung Ving Tsun”. Dette skyldes, at Peterson underviser Wong Shun Leung Ving Tsun systemet så præcist og uændret som muligt. Dette sikrer, at hans elever får det komplette system i samme form, som det blev undervist af Wong Shun Leung i Hong Kong.
David Peterson bor i dag i Seremban i Malaysia, hvor han driver den verdenskendte skole WSL Ving Tsun Combat Science Malaysia  

Morten Ibsen
Morten Ibsen har været privat elev af David Peterson siden 2006.

Hong Kong 2015

Sifu David Peterson & Sifu Morten Ibsen ved Si-Gung Wong Shun Leung´s gravsted

Sifu Morten Ibsen

Forsidehistorie på Wing Chun Illustrated issue 48

Klubbens Chefinstruktør, Morten Ibsen

Wing Tsun perioden 1985-2006
Morten Ibsen startede i 1985 i en alder af 14 år med at træne Wing Tsun (WT) under WT-pioneren, Sifu Eric Lilleør, som var den første til at åbne en WT-skole i Odense.

WT stammer fra Leung Ting, som sammensatte sit eget system på baggrund af den undervisning, som han havde modtaget fra forskellige instruktører. Det er dog lidt uklart, præcis fra hvem Leung Ting har modtaget undervisning, men der er enighed om, at hans første instruktør var Leung Sheung, som var Yip Mans første elev i Hong Kong. Det er også rimeligt at antage, at Leung Ting havde en eller form for kontakt til Yip Man.

Leung Ting bruger stavemåden Wing Tsun. I daglig tale bruges forkortelsen WT.  
WT i Danmark, Norge, Sverige og Finland var organiseret i paraplyorganisationen, Wing Tsun Scadinavia, som havde hovedsæde i København. Organisationens øverste ledelse bestod af Allan Jensen, Lars Lind og Henning Daverne. Wing Tsun Scadinavia havde i sin storhedstid flere tusinde aktive medlemmer fordelt i de fire nordiske lande. I Danmark havde Morten Ibsen ansvaret for alle klubberne på Fyn og i Jylland.

Instruktører fra WT-perioden som Morten Ibsen har modtaget undervisning fra: Allan Jensen (WT), Henning Daverne (WT), Eric Lilleør (WT), Lars Lind (Escrima), Emin Boztepe (WT), Keith Kernspect (WT), Steve Tappin (Escrima), Bill Newman (Escrima), Leung Ting (WT), Giuseppe Schembri (WT)

Ving Tsun perioden 2006 – nu.
I 2006 mødte Morten Ibsen Wong Shun Leung Ving Tsun instruktøren David Peterson. Mødet med Sifu David Peterson ændrede fundamentalt Mortens opfattelse af kampsystemet. På trods af den fremtrædende rolle, som Morten på daværende tidspunkt havde i WT-verdenen, valgte han at ”genlære” hele det traditionelle WSLVT-system som elev af Sifu David Peterson. I maj 2013 blev Morten, som den første person i Skandinavien, udnævnt til WSLVT-instruktør under Sifu David Peterson.

I Mortens lange virke som WT/VT-instruktør har han rejst meget – både for selv at modtage undervisning, men også for at afholde workshops og seminarer. Lande, som Morten har besøgt i forbindelse med WT/VT, er: Sverige, Finland, England, Holland, Tjekkiet, Hong Kong, Malaysia, Australien og Tyskland.

Morten Ibsen var i 2019 på forsiden af verdens førende Wing Chun magasin – WING CHUN ILLUSTRATED. Her fortæller han i et dybdegående og ærligt interview om hans syn på WT/VT.

Artiklen kan læses her.

Klubregler for Ving Tsun Odense.
1. Kom så vidt muligt til tiden.
2. Er du nød til at forlade træningen før tid, giv da instruktøren besked inden træningen starter. 
3. Instruktørerne er her for dig, vis dem respekt og gør hvad de siger.
4. Hjælp de unge og helt nye.
5. Medvirk til at styrke klubbens fællesskab – undgå konflikter.
6. Pas på hinanden, under træning.
7. Træn i korrekt træningstøj.
8. Din personlige hygiejne skal være i top.
9. Brug kun Ving Tsun til at beskytte dig selv eller andre.
10. Er du syg, så mød ikke op til træning.
11. Betal kontingent til tiden.